Masterclass: Væredygtighed & HR, d. 13. Februar

kr. 1.500,00 inkl. moms.

Kategori:

Et kondenseret forløb på 3 1/2 time med fokus på HR aspekter af væredygtighed.

Væredygtighed er indersiden af Bæredygtighed. Mennesket i medarbejderen/den studerende/borgeren. Indre tilstande, overbevisninger m.m. der påvirker handlinger, og fællesskaber - og vice versa.

Vi har erfaring med at væredygtigheds-processer bl.a. kan bidrage til mere sammenhængskraft og bedre balance i organisationen, en dybere forankring af overordnet strategi hos den enkelte medarbejder samt øget trivsel.

I denne masterclass bliver du klædt på til selv at facilitere væredygtighedsprocesser i din organisation, arbejde strategisk med begrebet og udvikle på en egen medbragt case. Du vil få præsenteret metoder, tips og tricks fra de seneste års arbejde med væredygtighedsbegrebet samt de to værktøjer “De 9 VæredygtighedsMål” og “Refleksions-, Dialog- og Innovationsspillet Væredygtighed & Verdensmål”.

DATO: 13. februar 2025

TIDSPUNKT: Kl. 13-16.30

STED: Vanebrudspalæet, Søren Frichs Vej 20, 8000 Aarhus

PRIS: 1500 kr. inkl. moms

 

I DENNE MASTERCLASS VIL DU FÅ:

  • En kort overordnet introduktion til begrebet Væredygtighed, inkl. de 9 VæredygtighedsMål - og hvordan de relaterer sig til HR
  • Indføring i hvordan spillet Væredygtighed & Verdensmål kan bruges som idegenerator i forbindelse med udvikling af produkter, processer, organisering og strategi - med fokus på HR.
  • Indføring i hvordan spillet og målene kan bidrage til ledelses- og medarbejderudvikling.
  • Indføring i hvordan spillet og målene kan bidrage til samarbejde i et team.
  • Tips og tricks til dig som facilitator i en gruppe.
  • Tips og tricks til at implementere spillet i andre udviklingsforløb.
  • Tips og tricks til at nå fra holdning til handling.
  • Mulighed for at udvikle på en konkret arbejdscase du selv medbringer
  • 1 eksemplar af spillet Væredygtighed & Verdensmål, et sæt ekstra kort med de 9 VæredygtighedsMål, en plakat med de 9 mål samt et VæredygtighedsZone skilt.

TAG EN ARBEJDSCASE MED:
For at gøre workshoppen så praksisnær som muligt, skal du medbringe en arbejdsrelateret case, som du kan udvikle på under workshoppen. Casen kan handle om et hvilket som helst aspekt af arbejdet med HR.
Vi vil arbejde med cases i mindre grupper. Fordi alle deltagerne - ligesom dig - arbejder med HR er håbet, at ideer og sparring vil være relevant og givende for den case du har med.

ER VÆREDYGTIGHED DET NYE HR?
Væredygtighed er indersiden af bæredygtighed. At det også er det nye HR er måske en lidt vovet påstand, men i CfV håber vi at væredygtigheden kan bidrage til at udvide mulighedsrummet for HR arbejdet, sætte ekstra fokus på mennesket i medarbejderen og derigennem kalibrere rammerne for samarbejde, drift og udfoldelse af strategier. Hvis du vil læse mere om vores tanker ang. forholdet mellem HR og Væredygtighed, så er her en artikel.

HVEM:
Masterclassen er for alle der arbejder med HR. Uanset om det er gennem en decideret HR afdeling, som ejerleder eller mere uformelt.

Dagen bliver faciliteret af Christian Dietrichsen. Christian er leder af Center for Væredygtighed som han stiftede i 2014.

DET SIGER TIDLIGERE DELTAGERE:

"Jeg elsker når læring er på både meta- og indholdsniveau, for så er det lige til at bruge i egen praksis. Det var skønt at være i væredygtighedszonen, jeg tror faktisk jeg vil bringe det med mig fra nu af"
- Marie Bergh, Facilitator og Underviser, Erhvervsakademi Aarhus

"Det med væredygtighed er akkurat ligeså fluffy og vidtløftigt som det lyder, men det er heldigvis også helt vildt konkret og praksisnært. Hold op hvor kan det åbne op for spændende refleksioner og kernen i problemer"
- Helle Thorsøe Larsen, Kommunikationskonsulent, Olav de Linde A/S