Satellitkonference

Væredygtighed, lokaliseret

    Afhold VæredygtighedsKonferencen hos jer selv på arbejdspladsen – bæredygtigt, fleksibelt, lokalt, fokuseret.

    Corona har klædt de fleste bedre på i forhold til online videndeling og samarbejde – og derved åbnet en verden af muligheder. Med de digitale værktøjer og det digitale mindset kan man optimere arbejdsflow, mindske udgifter m.m. Men samtidig står det også lysende klart, at man ved online interaktion kan miste nogle vitale aspekter af samvær – måske kan man sige at kvaliteten af interaktionen kan være i fare (lidt ligesom MP3 formatet der gjorde musik mere tilgængeligt, men i en – vil nogen mene – dårligere kvalitet).

    Visionen med dette satellitkoncept er at tilbyde et hybrid-format mellem det online og det fysiske – et hybridformat hvor det der vindes mere end der mistes.

      Overordnet struktur

        Sessioner, oplæg og workshops
        I VæredygtighedsKonferencen vil de fleste sessions indholde to afdelinger: 

        1. Et oplæg fra en førende forsker, praktiker eller meningsdanner. 
        2. Et workshopmodul hvor deltagerne kan arbejde konkret med pointer og indsigter fra oplægget. 

        Disse to elementer overføres til satellitkonceptet. Oplægget online/digitalt og workshoppen fysisk/lokalt.

        Vi sender live fra konferencen i professionel kvalitet med flere kameraer på hvert oplæg, så I får alt med.

        I viser jeres udvalgte oplæg live på storskærm. I kan vælge at vise flere parallelle oplæg fra konferencens program.

        Oplægene kommer til at vare ca. 25 minutter

        Lokalt hos jer kører i lige efter oplægget en 45-65 minutters workshop, ud fra en grundig instruktion i har fået leveret fra os inden dagen.

        Hvorfor vælge satellitkonference?

        • Få det bedste fra to verdener – den digitale og den fysiske.
        • Oplæggene sendes live (online) og I kan se dem lige der hvor I befinder jer. I hver session kan I vælge mellem 3 oplæg – eller dele jer op i 3 grupper og se dem alle parallelt.
        • Mulighed for at spare både tid og CO2 pga. mindre transport til/fra konferencen.
        • Konferencen kan bedre integreres med jeres hverdag – både logistisk og indholdsmæssigt (arbejdscase).
        • I får en “gør-det-selv” workshop pakke med et bredt udvalgt af workshop-”menuer” som I kan vælge imellem (se beskrivelse nedenfor)
        • I har mulighed for selv at udvikle videre på konferencen i forhold til rammer, facilitering, forplejning, aktiv brug af pauser, efterbearbejdelse m.m.
        • Afhængig af om/hvordan I selv videreudvikler konceptet vil udgiften til satellitkonferencen være væsentlig lavere pr. deltager.

        Forberedelse og gennemførsel af en satellitkonference

        1. I beslutter jer for at holde en konference lokalt. Det kan være på jeres arbejdsplads, på tværs af afdelinger, i en forening eller andet. Det afgørende er, at I har en gruppe deltagere, et lokale, en storskærm eller projekter. I skal også udpege en person til at facilitere jer igennem.
        2. I vælger, hvilke oplæg I vil have streamet i jeres satellit.
        3. I modtager en workshoppakke bestående af:
          1. En workshopmanual med vejledning til øvelser
          2. Et slideshow I kan bruge til at understøtte workshops
          3. Invitation til at deltage i et webinar, hvor jeres valgte facilitator bliver introduceret til at gennemføre workshops
        4. I/jeres facilitator vælger, hvilke øvelser I vil bruge i workshops efter jeres valgte oplæg
        5. I mødes i jeres lokale på konferencedagen
        6. I får oplæg streamet fra konferencen
        7. I har efterfølgende workshops styret af jeres facilitator
        8. I tager vigtige pointer med jer videre og har forhåbentlig haft diskussioner, der var relevante for præcis jeres kontekst, praksis og hverdag.

        Center for Væredygtighed

        Godsbanen
        Skovgaardsgade 3, Indgang 3F (Lokomotivet) 
        8000 Aarhus C 
        kontakt@vaeredygtighed.org

        Besøg os på

        Hjemmeside designet af:

        Design & Illustration