Deltager-registrering VæredygtighedsZone Kickoff

kr. 0,00 inkl. moms.

Kategori:

Beskrivelse

INVITATION TIL KICK OFF FOR VÆREDYGTIGHEDSZONEN
VæredygtighedsZonen er et aktivt netværk for os, der arbejder med væredygtighed (eller vil igang med det) og som ser værdien i at mødes med andre til inspiration, erfaringsudveksling og udvikling af nye veje – og du er inviteret.
Vær med til at skabe en bevægelse, der bygger på ideen om at væredygtighed er forudsætningen for en bæredygtig udvikling – og vice versa.

Kick Off for VæredygtighedsZonen afholdes d. 24. april kl. 14.30-16.30 på Aarhus Teater, Otto Mønsted Salen

PROGRAM FOR KICK OFF:
Dagen vil indeholde både korte inspirationsoplæg og dialog med deltagerne.

Steen Hildebrandt åbner for refleksioner om, hvorfor vi har brug for væredygtighed.
Susanne Søndergaard Hansen fra VIA fortæller om hvordan arbejdet med væredygtighed har inspireret til at arbejde med et mere bæredygtigt arbejdsliv for ledere og medarbejdere; herunder de foreløbige resultater. Susanne deler også drømmen om et aktivt handlende netværk.
Anne Zachariassen deler erfaringer med at arbejde med Væredygtighed på Aarhus Havn.
Christian Dietrichsen fortæller om Center for Væredygtigheds tilgang til begrebet.

Mellem oplæggene vil der være faciliteret dialog omkring deltagernes ønsker til netværket. Hvordan skal det organiseres? Hvilke tematikker kunne være interessante at starte ud med? Hvem skal være med? Hvordan kan væredygtighed relatere sig til forskellige snit i en virksomhed?
Se mere om de tanker vi allerede har gjort os om netværket nedenfor.

UDDYBENDE INFO

HVEM?
Medlemmerne i VæredygtighedsZonen er virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl., som deltager med navngivne/gennemgående medarbejdere for at sikre et personbåret netværk.

HVAD SKER DER I NETVÆRKET?
Det er medlemmerne, der sætter temaerne for det vi mødes om. Det er medlemmerne, der udveksler erfaringer og skaber nye handlinger. Center for Væredygtighed deler viden, finder inspiration og samler os.

Fra centralt hold organiseres medlemsmøder som kan have følgende indhold:
– Inspirationssaloner. Eksterne eller interne oplægsholder – altid med et element af interaktivitet.
– Facilitering af netværk, inspiration og dialog mellem medlemmerne.
Indføring i diverse forandringsværktøjer.
– Arbejde med udvikling af specifikke cases som medlemmerne har med.

Resten udvikler vi sammen

HVEM?
Vi har base i Aarhus, men alle er velkomne og vi kan udvide geografien i takt med netværkets udvikling.

HVAD ER VÆREDYGTIGHED?
Væredygtighed er indersiden af bæredygtighed.

Netværket tager bl.a. udgangspunkt i Center for Væredygtigheds arbejde og praksisser og udvikler videre derfra.
Væredygtighed har mange beslægtede begreber som også inviteres ind i processen. Det kunne fx være det regenerative, dannelse eller indre bæredygtighed.

Håbet er at netværket kan give begrebet nye retninger og konkret indhold og at vi kan bringe det fra teori til erkendelse gennem handling.

ÅRLIGT KONTINGENT:

Medlemmer betaler et årligt kontingent. Kontingentet går til drift af sekretariatet og udgifter til afholdelse af arrangementer. Kontingentet fastsættes ud fra størrelsen på den organisation, hvor medlemmet har sit primære virke.
– Årsværk på mindre end 15: 3.500 kr.
– Årsværk mellem 15-100: 8.500 kr.
– Årsværk 100+: 12.500 kr.
(deltagelse ved Kick Off d. 24. april er gratis)